Festmusik 2.0

Dansk Festmusik har indført et nyt begreb… FESTMUSIK 2.0.
Inspireret af nettes Web 2.0 har vi valgt at døbe vores koncept for FESTMUSIK 2.0 – det vil sige, anden generation af festmusikken.

Først generation…
Den første generation af festmusikere er 80′erne og 90′ernes traditionelle musikere, som enten sad bag et elorgel eller et keyboard.
Rytmerne lyder som noget der er afspillet på en mobiltelefon, det er primært bossa-nova og rockbeat og kan bruges til alt fra Bamses Venner til Kandis og Cliff Richard – og det er også disse der præger repertoiret.
Første generations festmusikere har ofte Dansktop som deres egen favorit og er flittige lyttere til programmer som “De ringer, Vi spiller” og ”Giro 413″.

De har spillet musik i noget nær en menneskealder og forsøger at underholde hele selskabet med vittigheder fra “dengang mor var dreng”…
… og når de mærker at publikum ikke er helt med, så tyr de til det eneste nærliggende middel: Alkohol!! Et par øl under dinneren, en flaske rødvin under maden og et par efterfølgende glas cognac – så er de klar til at spille til dans…!

Anden generation = FESTMUSIK 2.0
Anden generation havde første generation til at spille til deres konfirmation… og det satte en hvis frygt i dem.
Mange af deres jævnaldrende venner har den dag i dag stadig en frygt for disse solomusikere, og kunne aldrig drømme om, at hyre en festmusiker til deres 30 eller 40 års fødselsdag!!

Anden generation ved, at musikken skal være gæsternes valg og ikke deres egen – og de er IKKE festens centrum!! De ved, at de skal være i baggrunden men samtidig sørge for, at festen aldrig går død!

De lytter selv til både P3, P4 og PopFm… og her henter de også deres inspiration til nye numre. Numre, som de selv sidder og synger med på i bilen og som de har lagt mærke til, at deres venner sætter på anlægget når de holder fest.
De kan selvfølgelig også alle klassiskerne (Himmelhunden, Kald det kærlighed og Kvinde Min), og spiller dem gerne… på opfordring!

Nu ved DU hvad FESTMUSIK 2.0 er… hvad vil du have til din næste fest?